Rosenrod er et populært kosttilskud blandt alt fra hårdt trænede individer til personer med midlertidig mangel på energi og lyst. Rosenrod er en fedtbladplante samt en adaptogen, som primært findes i Nordeuropa, Nordeuropa og Nordamerika. Et kosttilskud med rosenrod kan blandt andet bidrage til forbedret mental og fysisk præstationsniveau, reducere træthed og beskytte mod mental og fysisk stress. Men hvad er rosenrod egentlig? I denne artikel får du svaret på det, men også spørgsmålene Hvad er godt ved rosenrod?, Hvordan doserer man rosenrod? og Hvordan påvirker rosenrod fertiliteten?
Rosenrod er en plante i fedtbladfamilien og findes primært i Nordeuropa, Nordasien og Nordamerika. Rosenrod har en lang historie, både som mad og medicinsk plante. Allerede i 1755 beskrev Carl von Linné rosenrod som en helbredende naturmedicin, og man vidste allerede dengang, at den ikke kun var rig på C-vitamin, men også kunne give dig energi, holde dig sund længere og lindre hovedpine.
Udover at tilhøre fedtbladfamilien tilhører rosenrod også gruppen af adaptogener. Adaptogener er planter, som siges at kunne hjælpe med ting som træthed og øget mental præstationsevne. Adaptogener er ikke vanedannende og virker hurtigt! Ordet adaptogen stammer fra det engelske ord "adapt," på dansk "at tilpasse sig." Dette skyldes, at adaptogener kan hjælpe kroppen med at tilpasse sig under fysiske eller mentale stressede situationer og perioder. Udover rosenrod finder vi også Ashwagandha og Schisandra.
Rosenrod er blevet undersøgt i adskillige studier, og der foregår stadig forskning i planten. Studierne har blandt andet vist, at rosenrod kan give øget energi, mindske træthed, forbedre den mentale præstationsformåen, have en positiv indvirkning på hormonbalancen i kroppen og virke beroligende. Her er nogle af de positive virkninger, rosenrod kan have:
Yderligere noget godt ved rosenrod udover alle de positive effekter er, at det virker hurtigt! Inden for så lidt som 30-45 minutter kan du mærke virkningen. Dette adskiller sig fra mange andre kosttilskud og især adaptogener, hvor daglig indtagelse i en længere periode kræves for at opnå mærkbar effekt.
Noget andet godt ved rosenrod er, at der ikke er dokumenterede bivirkninger i de studier, der er blevet udført på rosenrod. Af denne grund kan det være værd at prøve rosenrod for at se, om det virker for dig! Hvis ikke andet, kan det måske give positive placeboeffekter uden bivirkninger.
Når det kommer til rosenrods påvirkning af fysisk præstationsevne, er der også blevet udført flere studier. Studier har blandt andet vist, at daglig indtagelse af rosenrod kan give en øget fysisk tilpasningsevne til anstrengelsesniveauer og mindske muskelslitage ved hård træning. Så kan rosenrod give øget udholdenhed? Svaret er ja!
Da rosenrod ikke er på dopinglisten og har disse positive virkninger på både præstation og restitution, er det et almindeligt kosttilskud blandt både konkurrenceatleter og motionister. Men ligesom der findes studier, der viser, at rosenrod har en positiv indvirkning på præstationsformåen, udholdenhed og restitution, findes der også studier, der viser, at rosenrod næsten ikke har nogen effekt overhovedet. Men da roden hverken har nogen bivirkninger eller er på dopinglisten, er det et populært kosttilskud blandt både konkurrenceatleter og motionister.
Der findes adskillige forskellige kosttilskud med rosenrod (rosenrodsekstrakt) på markedet i dag, og der kommer konstant flere til. Et af de mest populære, høj kvalitet og prisvenlige kosttilskud med rosenrod er RHODIOLA ROSEA fra SOLID Nutrition. RHODIOLA ROSEA indeholder hele 400 mg rosenrodsekstrakt pr. kapsel og er desuden beriget med 1 mg Pantotensyre pr. kapsel. Kapslerne er veganske, og produktet er fremstillet i Sverige!
Flertallet af kosttilskud med rosenrodsekstrakt er beriget med pantotensyre. Dette skyldes, at pantotensyre (vitamin B5) kan bidrage til øget mental præstationskapacitet og derfor passer meget godt i kombination med rosenrod!
En af de største fordele ved adaptogenen rosenrod er, at den virker meget hurtigt i kroppen! Allerede efter så lidt som 45 minutter kan du mærke virkningen af ekstraktet, og den varer i en ret lang tid! For nogle kan det tage længere tid at mærke effekten, hvilket ikke kun gælder for rosenrod, men også for mange naturlægemidler.
Da rosenrod kan have effekt allerede efter 45 minutter, kan du vælge at tage rosenrod som en engangsforeteelse eller over en længere periode, regelmæssigt, afhængigt af hvordan du har det, hvordan din hverdag ser ud, og hvad du ønsker at opnå med kosttilskuddet. Måske ønsker du for eksempel at forbedre din mentale præstation med en dosis rosenrod før en vigtig eksamen eller arbejdsopgave. Eller måske vil du forbedre din fysiske præstationsevne og udholdenhed med en dosis rosenrod før træningen. Når som helst du vil maksimere din koncentrationsevne, stresstolerance og energi, kan du tage rosenrod. Energien varer i et par timer og kan sammenlignes med at drikke en kop kaffe, forskellen er, at rosenrod ikke indeholder nogen centralstimulerende stoffer og derfor også kan tages tættere på sengetid, i modsætning til koffein.
Hvis du derimod ønsker, at den opkvikkende effekt skal vare længere, kan du tage rosenrod hver dag, i en begrænset periode! Ved at indtage rosenrod dagligt i flere dage i træk kan din præstationsevne forbedres betydeligt, og dit immunsystem kan også påvirkes positivt. Med andre ord, hvis du ønsker en langvarig effekt, der på lang sigt hjælper dig med at præstere bedre, øge din energi og mindske stress, bør du tage rosenrod i flere dage, mens hvis du leder efter en mere midlertidig effekt, kan du nøjes med en dosis om dagen!
Spørgsmålet om, hvor længe man maksimalt kan tage rosenrod, er svært at besvare, da det kan være meget individuelt. Men når det kommer til urter, bør man generelt variere mellem forskellige urter fra tid til anden og ikke indtage rosenrod eller lignende urter i alt for lange perioder. Hvis du har indtaget rosenrod i et par måneder, kan det være klogt at skifte det ud med for eksempel ashwagandha i en periode, og derefter eventuelt begynde med rosenrod igen. Tag for eksempel rosenrod i en periode, hvor din mentale og måske også fysiske anstrengelse er højere end normalt!
Når det kommer til naturlægemidler, herunder rosenrod, anbefales det generelt at være forsigtig med indtagelse under graviditet. Rosenrod bør ikke indtages under graviditet, men det kan derimod øge dine chancer for at blive gravid. Det er almindeligt blandt kvinder med livmoder at indtage rosenrod mellem menstruationen og ægløsningen, og derefter tage en pause.
Flertallet af undersøgelser, der er foretaget på rosenrod, har vist, at rosenrod hjælper mod udbrændthed. Blandt andet er der blevet udført en svensk undersøgelse på Uppsala Universitet, der viser positive resultater med hensyn til nedsat træthed. Undersøgelsen blev udført på 60 patienter, der alle havde symptomer på udbrændthed. Den ene gruppe indtog 576 mg rosenrodsekstrakt om dagen, mens den anden gruppe indtog placebotabletter. Resultatet viste, at gruppen, der dagligt indtog rosenrod, efter en måned var markant mere friske og havde også betydeligt bedre værdier.
Det er bevist, at et kosttilskud med rosenrod kan være gavnligt for dem, der lider af udbrændthed, stress eller lignende. Men hvis du lider af depression, bør du ikke selvmedicinere med rosenrod eller lignende naturlægemidler. Et kosttilskud med rosenrod kan hverken erstatte eller bør erstatte lægemidler specielt udviklet til depressionstilstande. Rådfør dig altid med din læge, inden du begynder at tage rosenrod.
Som tidligere nævnt er der blevet udført flere undersøgelser med rosenrodsekstrakt, og det, som flertallet af forskere og undersøgelser er enige om, er, at der ikke er nogen bivirkninger eller negative virkninger ved rosenrod. Men ligesom med alle kosttilskud reagerer alle forskelligt på rosenrod, ligesom det tager forskellig tid, før vi mærker den ønskede effekt.
Der er flere undersøgelser og rapporter, der viser, at rosenrod kan bidrage til øget fertilitet og dermed øge chancerne for at blive gravid. Mange kvinder, der indtager rosenrod med det formål at øge deres fertilitet, indtager rosenrod indtil ægløsning og derefter holder en pause, indtil menstruationen kommer. Derefter kan man begynde forfra og gøre det samme igen for at øge chancerne for at blive gravid.
Det er vigtigt at huske, at rosenrod ikke anbefales til indtagelse under graviditet, kun inden.
Efter hårdt arbejde skal muskelfibrene repareres, og energidepoterne fyldes op. Magnesium deltager i mere end trehundrede enzymstyrede reaktioner og er derfor involveret i næsten hvert led i restitutionsprocessen. En tilstrækkelig tilførsel hjælper musklerne med at slappe af, understøtter en normal energiomsætning og reducerer risikoen for unødig spænding, der kan forsinke næste træningspas.
Et proteinpulver kan gøre det lettere at nå et tilstrækkeligt dagligt proteinindtag, når målet er at tabe sig, men bevare muskelmassen. Karolinska Institutet fremhæver, at de fleste voksne klarer sig uden kosttilskud, hvis kosten rækker, men at ældre, hårdt trænende og personer, der ønsker at tabe sig uden at miste muskler, ofte har brug for mere protein. De nævnte retningslinjer ligger omkring 0,8 gram per kilo kropsvægt for stillesiddende voksne, cirka 1,6 gram for styrketrænende og op til omkring 2 gram, når kalorieunderskud kombineres med styrketræning. Samtidig viser flere vejledninger, at flydende måltider kan mætte dårligere end måltider, der kræver at man tygger, hvilket taler for en gennemtænkt brug, hvor pulveret supplerer i stedet for at erstatte almindelige måltider.
D-vitamin har længe været i fokus, når det tales om sundhed, især i vinterhalvåret, hvor sollyset er begrænset. I de senere år er interessen vokset omkring vitaminets betydning for immunforsvaret og dets rolle i kroppens forsvar mod infektioner. Men hvad siger forskningen egentlig? Handler det om dokumenteret effekt eller mest om spekulationer? I denne artikel ser vi nærmere på den nyeste viden og forklarer, hvordan D-vitamin kan påvirke immunforsvaret.
Kosttilskud findes overalt – i butikker, på nettet og på sociale medier. Udbuddet vokser i takt med, at stadig flere ønsker at optimere deres sundhed, få mere energi eller forbedre deres træning. Men hvordan ved man egentlig, om bøtten i hånden er pengene værd? Bag salgsfremmende slogans og flotte emballager kan der gemme sig store forskelle i både indhold og kvalitet. Det er ikke altid let at skelne mellem markedsføringssnak og reel nytte, og som forbruger risikerer man at bruge penge på produkter, der ikke lever op til forventningerne – eller i værste fald kan være direkte uegnede. I denne artikel gennemgår vi, hvad du skal kigge efter for at træffe et klogt og trygt valg, når du vælger kosttilskud.
Måltidserstatninger er blevet et populært alternativ for dem, der ønsker at tabe sig, få kontrol over deres kalorieindtag eller finde en hurtig og nem måde at spise sundt på i en travl hverdag. Men hvad er egentlig en måltidserstatning, hvordan fungerer de, og er de virkelig en bæredygtig løsning for langsigtet sundhed? I denne artikel ser vi nærmere på, hvad der gør en måltidserstatning unik, hvilke fordele og risici der findes, og hvordan du kan bruge dem smart til at nå dine mål.
